I hvert fald i første omgang. Men “første omgang” er så til gengæld afgørende for at
barnet senere kan udvikle sanseintegration, emotioner og kognition. De
første måneder efter at et barn er født hjælper de såkaldte primitive reflekser,
os til at overleve.
Hos et stort antal børn – det præcise antal vides ikke, fordi det som regel ikke
tjekkes når barnet er 1 år i Danmark – integreres de primitive reflekser ikke i
centralnervesystemet af mange forskellige årsager, som f.eks. fødsel ved
kejsersnit, sædefødsel, stjernekigger, præmatur fødsel, meget langvarig eller
meget hurtig fødsel, men også hændelser efter fødslen kan betyde at de
primitive reflekser ikke integreres. Det kan være at barnet er sygt og må i
narkose, det kan være tab af en nærtstående person, forældrenes skilsmisse,
omsorgssvigt og lignende. Desuden kan de primitive reflekser blive aktiveret
igen – gennem hele livet – hvis der opstår traumatiserende hændelser.
COVID-19 er typisk en sådan hændelse, en alvorlig diagnose, som f.eks.
kræft eller et biluheld kan aktivere primitive reflekser både hos børn og
voksne. Den gode nyhed er at de ALTID kan ”lægges til ro” igen med
træning.
De primitive reflekser er automatiserede bevægemønstre, som vi til dels er
født med, og som aktiveres enten i forbindelse med eller kort efter fødslen. I
løbet af barnets første år bør – ideelt set – de aktive primitive reflekser være
integreret i centralnervesystemet, og have givet plads for efterfølgende
udvikling af sanser og sanseintegration. Hele denne proces er ekstremt vigtig
for at hjernen kan blive sat i stand til at bearbejde de informationer, der
kommer fra kroppen og vores omgivelser. Med de passende øvelser
“vækkes” både den højre og den venstre hjernehalvdel til at skabe de rigtige
forbindelser på tværs af hjernebjælken, så hjernen bliver i stand til at udføre
de opgaver, den er beregnet til, på et stadigt højere og mere abstrakt niveau.
F.eks. er det vigtigt at barnet får brugt både højre og venstre side af kroppen
og både under – og overkroppen – samtidig og hver for sig, fordi den slags
bevægelser kræver at både højre og venstre side af hjernen arbejder
sammen for at opnå et fælles mål. Vi ønsker nemlig at bevægelserne bliver
automatiserede og styrker hjernen på alle niveauer, så barnet fungerer bedst
muligt, når det skal i skole – og resten af livet.

Jo bedre hjernen er finjusteret desto bedre og mere effektiv er den til at
bearbejde information.

Adfærd og opmærksomhed
Når et barn begynder i skole, forvente vi ofte at barnet kan sidde stille, blive
siddende på deres stol, være opmærksom, lytte til læreren og opføre sig
afbalanceret hele skoledagen. Det er dog langt fra alle børn, der er klar til at
sidde på en stol i længere tid ad gangen, simpelthen fordi de slet ikke er nået
dertil i deres udvikling af opmærksomhed, fokus og impulsstyring. Børn på 6-
7 år er slet ikke skabt til at sidde stille – de er skabt til at bevæge sig, så de
kan udvikle deres hjerner.
Børn med aktive primitive reflekser når måske aldrig til at sidde stille, være
opmærksomme og kunne styre deres impulser, fordi deres udvikling
hæmmes af de aktive reflekser. Ideelt ville det være om alle
børnehaveklasselærere startede skoledagen med 15 minutters træning af
primitive reflekser hver dag – der findes faktisk programmer, der rækker over
et helt år – for at sikre børnene optimale forudsætninger for at lære OG for at
sidde stille. De børn der har aktive reflekser, får dem integreret og dem, som
ikke har, får lidt bevægelse ind fra morgenstunden, så deres hjerner er vågne
og klar til at tage læring til sig.
Lillehjernen er den helt store stjerne i hjernesammenhæng, og den del af
hjernen, der regulerer barnets følelser, humør, bevægelser, balance og
koordinering. Ved at øve forskellige specifikke bevægelser kan man hjælpe et
barn til at lære at berolige kroppen, forebygge ”dimseri”, forbedre adfærd,
understøtte sociale færdigheder og hjælpe barnet med at lytte til, hvad
læreren siger.

Motoriske færdigheder og kernstyrke
Man kan spørge sig selv, hvorfor ens barn har brug for at udvikle sin motorik
og kernestyrke for at kunne sidde stille i klassen.
Efterhånden som barnets kerne styrkes og de motoriske færdigheder
opbygges, vil man bl.a. kunne forbedringer i barnets holdning, når det sidder
på en stol, bedre hoved- og nakkeholdning, når der skal kigges på tavlen,
stærkere skuldre og arme til understøttelse af håndskrivning og endda bedre

tale-/sprogfærdigheder fordi der kommer bedre luftgennemstrømning i lunger
og mellemgulv.
Når vi bruger bevægelse til at udvikle en bedre hovedholdning, muskeltonus,
styrke og holdning, begynder barnets balance, koordination, opmærksomhed
og fokus, og sammen med dem barnets adfærd i skolen og sammen med
vennerne at forbedres.

Skoleparathed
Når et barns krop og hjerne er forberedt og klar til at lære, ser vi læringen
blive automatiseret. Bevægelse er hovedmotoren for læring og kan med rette
kaldes et ”mirakel middel” til hjernens udvikling, som fremmer og understøtter
al skolelærdom.
Nå hjernens lavere niveauer er fuldt og optimalt udviklede, fordi de primitive
reflekser er velintegrerede, blive de højere niveauer i hjernen gjort klar til
problemløsning, lektier, at huske fakta, bearbejdning af information, evne til at
følge instruktioner og meget mere.
Ved at indbygge bevægelse i barnets (og dine) daglige aktiviteter træne vi
hjernen til at:
 Læse hurtigere og mere nøjagtigt
 Forstå det, vi læser
 Forbedrer vores øjnes evne til at følge linjerne, når vi læser
 Øger vores hukommelsesspæn og muskelhukommelse
 Øger vores færdigheder i sport og anden fysisk aktivitet
Når børn har opbygget et stærke fundament gennem bevægelse, startende
med integration af de primitive reflekser, bliver de neurologisk klar til at nå
deres fulde potentiale – fysisk, socialt og mentalt.
Hvis du vil vide mere om de primitive reflekser er du velkommen på
www.develoop.dk, hvor der også er et ganske gratis spørgeskema, som du
kan udfylde og få at vide om dit barn har en balanceret hjerneudvikling.