Home / 0-2 ÅR LILLEPUT  / Støtte til struktur: Tiimo app har givet Jonathan med ADHD mere ro

Støtte til struktur: Tiimo app har givet Jonathan med ADHD mere ro

Tiimo er et moderne planlægningsværktøj, der strukturerer hverdagens opgaver med visuel nedtælling og er et smart alternativ til piktogrammer. Tiimo er en ikonbaseret app til smartwatches og smartphones, der støtter børn igennem hverdagen og kan tages med

Tiimo er et moderne planlægningsværktøj, der strukturerer hverdagens opgaver med visuel nedtælling og er et smart alternativ til piktogrammer. Tiimo er en ikonbaseret app til smartwatches og smartphones, der støtter børn igennem hverdagen og kan tages med overalt.

Jonathan på 11 år er diagnosticeret med ADHD. Jonathan havde problemer med sin arbejdshukommelse og fandt skolen uoverskuelig – fyldt med alt for mange indtryk og kollektive meddelelser. Ofte kunne man som elev eller skolelærer møde Jonathan på
skolegangene, vandrende rundt på må og få. På dårlige dage kunne Jonathan finde på at løbe hjem fra skolen, hvilket foregik i al slags vejr – og uden sko eller jakke. Jonathans mor ledte efter alternativer og fandt gennem en støttegruppe på Facebook, Tiimo, der efter eget
udsagn lød “for godt til at være sandt”. Men Jette endte med at afprøve Tiimo, med stor succes for både Jonathan og hende selv.

Jette: efter at være stødt på Tiimo et par gange tænkte jeg, at jeg ville afprøve det. Det lød som et smart alternativ, og det ville være dejligt at slippe for at have piktogrammer hængende. Desuden have piktogrammerne ikke den store effekt, da Jonathan ærligt talt ikke
gad dem. Men han have problemer med sin arbejdshukommelse, så information og instrukser skulle fortælles mange gange til ham. Tidligere lagde jeg hans tøj ud i rækkefølge til ham og kunne konstant høre min egen stemme gentage “tag nu bluse på”, “tag nu bukser på” og ved
morgenmaden, “nu skal du spise, for vi skal snart gå”. Alt skulle jeg huske for ham. Men med Tiimo er det blevet meget lettere, og Jonathan har fået det meget bedre. Tidligere havde han kaos i sit hoved, men nu hvor Tiimo husker ham på, hvad han skal i løbet af dagen, har
han fået ro og har mere overskud i hverdagen. Jeg er heller ikke altid efter ham nu, hvor han har Tiimo til at støtte sig gennem sin dag. Tiimo har gjort, at han er mere sikker og er blevet mere selvstændig i hverdagen, hvilket er virkelig dejligt.
Vi bruger Tiimo appen på et smartwatch, for når uret hele tiden er på Jonathans arm, går han ikke går glip af påmindelserne i løbet af dagen. I appen har jeg sat Jonathans hverdags- og skoleskema ind i kalendersystemet. Det betyder, at han får den første visuelle meddelelse af
Tiimo kl. 06:30 om morgenen, der minder Jonathan om, at han skal tage sin pille. Derefter kommer der en påmindelse om, at han skal tage sit tøj på og efterfølgende spise morgenmad. I løbet af sin skoledag, kan Jonathan selv følge med i, hvad der skal ske, da jeg har sat hans
skema, samt hvilke skolelærere han skal have ind i Tiimo. Dét at Jonathan har et overblik og at der er en anden, Tiimo, som husker ham på, hvad han skal i løbet af dagen, har givet ham en enorm ro.

Det smarte med Tiimo er også, at jeg på min mobil kan følge med i og få de beskeder, som Jonathan får af Tiimo på sit ur. Hvis han en morgen er lidt langsom, så kan jeg sige “Jonathan, Tiimo siger du skal skynde dig, det er lige ved at være morgenmadstid”. På den
måde er det ikke hele tiden mig, der beder ham huske forskellige ting, men Tiimo. I skolen skulle jeg tidligere følge ham helt ind i klassen. Fortælle ham, at han skulle hænge sin jakke op, pakke læse-mappen ud og sætte madkassen i køleskabet. Nu må jeg kun følge ham noget
af vejen. For Tiimo fortæller ham, hvad han skal huske og med en visuel nedtælling fortæller Tiimo også, hvor lang tid han har til at ordne sine ting, inden timen starter. Tiimo er blevet en uundværlig del af Jonathans hverdag. Hvis vi nogle morgener er ved at glemme uret lyder det fra ham, “åååh vi skal jo huske mit ur”.

Om Tiimo
Tiimo er et visuelt planlægningsværktøj der viser daglige aktiviteter i en app på et smartwatch eller en smartphone. Formålet med Tiimo er at støtte børn, der har behov for struktur i hverdagen. Tiimo ønsker at skabe en løsning der på en simpel, diskret og sjov måde
støtter barnet igennem dagen.
På Tiimo kommer du i gang med at oprette dagens aktiviteter til app’en. Der kan vælges visuelle ikoner til hver aktivitet og tilknyttes en tekst, hvis der er noget særligt, man skal huske. Dertil kan der vælges, om der skal vises en visuel nedtælling ved bestemte aktiviteter.
Med Tiimo kan barnet hele tiden orientere sig i sine planer, både hvad der sker lige nu, men også hvad der skal ske gennem hele dagen via en dagsoversigt. Uret giver løbende små vibrationer, så barnet bliver opmærksom, hver gang der foregår et skift fra den ene aktivitet
til den næste. Tiimo giver den støtte, som pictogrammer giver, bare i en smartere løsning, der kan tages med overalt.

Opret dig her og få den første måned med Tiimo gratis, normalpris DKK 79,00 pr måned.

 

 

Review overview