Home / 10-14 år Mellemtrin  / Centicubes gør matematikken mere håndgribelig

Centicubes gør matematikken mere håndgribelig

Centicubes gør matematikken mere håndgribelig Brøker, procentregning, tabeller, plus og minus. Matematik kan være en hård nød at knække, og derfor kommer de velkendte centicubes ofte i brug i undervisningen. Centicubes kan bruges i mange forskellige

Centicubes gør matematikken mere håndgribelig

Brøker, procentregning, tabeller, plus og minus. Matematik kan være en hård nød at knække, og derfor kommer de velkendte centicubes ofte i brug i undervisningen. Centicubes kan bruges i mange forskellige sammenhænge og er derfor et ideelt værktøj både til undervisning og lektielæsning. De små terninger hjælper børnene til bedre at forstå matematikken, fordi de på en indbydende måde forbinder teori og praksis og dermed gør matematikken mere håndgribelig.

Den originale osmiroid centicube måler 1 kubikcentimeter og vejer præcis 1 gram, og den fås i hele 10 forskellige farver. Mange af os husker nok de små centicubes fra vores egen skoletid, men vi husker næppe, hvor mange forskellige ting, de egentlig kan bruges til.

Undervisning og lektielæsning med centicubes

I de mindre klasser kan de med fordel bruges til plus- og minusstykker. Børnene lærer om antal og mængder ved at bygge tårne eller figurer, der kan deles over og sættes sammen på kryds og tværs. Man kan også bygge små tårne i forskellige farver for at illustrere tallene fra 1 til 10. De kan bruges af børn fra 6 år og op, så man kan sagtens gøre brug af dem i undervisningen i de små klasser. Senere kan de også bruges til for eksempel gangestykker og tabeltræning. Træn for eksempel tretabellen ved at bygge 10 små tårne med 3 stk. i hver, og spil tabelbowling med en lille glaskugle.

En centicube har seks sider. En blank side, en tapside og 4 hulsider. Eleverne kan bruge dem til at bygge forskellige figurer og på den måde få en bedre forståelse af, hvordan matematikken ser ud i praksis. Med centicubes kan man lege læringen ind, og derfor er de velegnede som læringsredskab til at udvikle både små og store børns matematikforståelse. I de mellemste klasser kan de for eksempel bruges til procentregning, brøker og geometri.

Øvelser og læringslege med centicubes

Centicubes kan bruges i mange forskellige øvelser og læringslege. Er emnet geometri, kan børnene for eksempel inddeles i par, hvor hver person får et bestemt antal cubes. Mens de sidder ryg mod ryg, bygger A en figur og forklarer B, hvordan den ser ud. B skal så bygge en figur magen til på baggrund af beskrivelsen. A kan også med fordel tegne figuren. En øvelse som denne træner børnenes visuelle matematikforståelse og er desuden et kærkomment afbræk fra tavleundervisningen, hvor børnene får mulighed for at fordøje undervisningen og bruge den i praksis.

Centicubes er gode til både undervisning og lektielæsning. De er anvendelige i mange forskellige sammenhænge og kan bruges på et utal af måder, så man kan altid finde på nye, sjove øvelser.

Se hele af udvalget af centicubes her.

Review overview