Home / 0-2 ÅR LILLEPUT  / Alle børn bør få en motorik gynge i gave

Alle børn bør få en motorik gynge i gave

Alle børn bør få en motorik gynge i gave Skrevet af Sansemotorisk konsulent Mette Drescher Jensen Hvor vil det være fantastisk hvis alle nyfødte babyer helt automatisk fik en motorik gynge i barselsgave – men okay, det er også

Alle børn bør få en motorik gynge i gave

Skrevet af Sansemotorisk konsulent Mette Drescher Jensen
Hvor vil det være fantastisk hvis alle nyfødte babyer helt automatisk fik en motorik gynge i barselsgave – men okay, det er også i orden, hvis det så bliver i dåbsgave, fødselsdagsgave eller julegave.
Grunden til at jeg simpelthen bliver nød til at slå et slag for gynger, motorik gynger sansegynger, inde gynger, ude gynger, små gynger, store, gynger i alle former – er at det er et multiredskab, som kan stimulere alle 3 primære sanser og kan følge barnet fra baby til skolebarn – og det er da sjovt at tage sig en gyngetur også som voksen!
Labyrintsansen består af 3 knoglebuer i mellemøret. Disse 3 buer registrer hovedet stilling og bevægelser. Inde i organet flyder en geléagtig væske i buegangene i henholdsvis horisontal stilling, vertikalstilling og i diagonalt/kolbøttebuen. Derudover registrer organet også forholdet til tyngdekraften og acceleration.
Labyrintsansen har blandt andet indflydelse på lysten til at gynge, snurre rundt og rutsje. Den har også indflydelse på vores evne til at balancere, bevæge os, styre øjnene, koncentrere os og på vores sprogudvikling.
Hvis barnets labyrintsans ikke fungerer optimalt vil sanseindtrykkene heller ikke blive registreret og tolket korrekt i hjernen. Barnet vil ofte føle ubehag ved bevægelser, rotationer, bliver let svimmel, bliver køresyg mm. Derudover vil der være mange følgesymptomer, som vil have stor indflydelse på barnets hverdag og adfærdsmønstre. Barnet kan have usikre bevægelser, forsinket udvikling, svært ved hovedløft, tilbageholdenhed overfor at lege, hoppe, trille, ligge på gulvet, søger ikke udfordringer og er ofte enten mere ængstelige og forsigtige i deres tilgang til tingene eller de er det modsatte, hyperaktive, vilde og kontrollerende.
Årsagen til udfordringer på Labyrintsansen kan være medfødt, som en konsekvens af inaktivitet, efter en længere sygdomsperiode eller komme af væske på øerne. Derfor er det en god ide at være ekstra opmærksom, hvis barnet har døjet med ørerne, mellemørebetændelse, har fået dræn eller lignende.
Børn lærer gennem kroppen og gennem brug af kroppen – hvis der er en labyrintsans som hæmmer barnets brug af kroppen, så påvirker det barnets udvikling og barnets grundmotorik. Grundmotorikken er fundamentet for al vores læring og udvikling af færdigheder, så som at lære at cykle, løbe, stå på ski, læse, køre bil osv. Det er altså ekstremt vigtigt at sikre børnene har de bedste forudsætninger for at udvikle en god grundmotorik.
Nu tilbage til gyngen – at gynge kan stimulere Labyrintsansen’s 3 buer ved at sidde, stå, ligge og dreje rundt på alle tænkelige måder. Tænk på at væsken i buegangene skal skvulpes – når væsken bevæger sig stimuleres Labyrintorganet. Så er det næsten kun fantasien der kan sætte grænser for hvordan det kan gøres.
Husk blot en vigtig ting – det skal være på barnets præmisser. Hvis barnet bliver svimmel eller føler ubehag efter 2 gange frem og tilbage på gyngen så start med at gynge en enkelt gang. Det må ikke blive ubehageligt for barnet!
Nu startede jeg med at sige at en gynge var fantastisk til også at stimulere den Taktil- og Kinæstesisansen.
Den Taktilesans stimuleres ved påvirkningerne af vind og vejr i håret og på huden, er det koldt, varmt, regner det osv. Kinæstesisansen stimuleres ved spændingerne i hænder, brug af ryg- og mavemuskler, justere stabiliteten i kroppen alt efter gyngens bevægelser. Brug af den bevidste balance til at blive på gyngen, brug af benene til at få fart på gyngen osv.
Nu er det ikke ment som en salgstale for gynger J – men blot et billede på hvordan vi kan stimulerer Labyrintsansen – få væsken til at skvulpe – og hvorfor det er så vigtigt at sansen er velstimuleret.
Labyrintsansen er en del af vores fundament og eksistentiel for vores udvikling, intet mindre!
Hvis du har spørgsmål eller kommentarere eller bare er nysgerrig så er du altid meget velkommen til at kontakte” Sanse Motorik – Det bedste til dig barn” eller se mere på www.sansemotorik.net 
”Sanse Motorik – Det bedste til dit barn” har klinikker i Viborg, Ikast og Vejle
God fornøjelse med legen og bevægelsen!
Tidligere artikler af Mette:
Review overview