Hvad giver en god sansemotorisk udvikling? | Inspiration til lege og øvelser
Hvad giver en god sansemotorisk udvikling? | Inspiration til lege og øvelser Uden at vi tænker noget videre over det, så er vores krop altid i en eller anden form for bevægelse. Vores krop tilpasser sig,
Hvad giver en god sansemotorisk udvikling? | Inspiration til lege og øvelser
Uden at vi tænker noget videre over det, så er vores krop altid i en eller anden form for bevægelse. Vores krop tilpasser sig, ændre stilling, korrigere, stabilisere, slapper af eller strammer sig op – alt sammen noget kroppen gør uden vi behøver at tænke over det og uden at vi er opmærksomme på alle de sansninger som går forud for enhver af vores bevægelser. Kort sagt – sansemotorik er samspillet mellem sanser og bevægelse.
Men for at kroppen og hjernen kan arbejde sammen omkring alle de bevægelser vi foretager os, så er der 3 ting som er altafgørende – nemlig de 3 primære sanser.
De 3 primære sanser er grundlaget for al bevægelse og er helt afgørende for den udvikling som det lille barn gennemgår fra nyfødt til at barnet kommer op at stå og gå. De 3 primære sanser danner barnets grundmotorik og det er grundmotorikken som vi bygger videre på i stort set alt hvad vi skal lære livet igennem. Det er ikke en overdrivelse at sige at en god grundmotorik er ret afgørende – og især for vores børn!
Hvad er de 3 primære sanser så?
De 3 primæresanser er Vestibulærsansen, Taktilsansen og Kinæstesisansen og sammen med synet danner disse sanser vores grundmotorik.
Vestibulærsansen sidder i labyrintorganet inde i øret. Organet består af 3 buegange som via nervetråde registrer hovedets retning horisontalt, vertikalt og diagonalt. Den har betydning for vores evne til at balancere, bevæge os, styre øjnene, koncentrer os og har stor indflydelse på vores sprogudvikling.
Hvis barnets labyrintorgan og evne til at sanse ikke registrer korrekt, vil resultatet ofte være at have ubehag med selv små bevægelser med hovedet, køresyge, svimmelhed, usikker gang, hyperaktivitet, tilbageholdenhed overfor at gynge, trille, hoppe mm.
Styrk sansemotorisk udvikling med kroppen
Taktilsansen sidder overalt i huden på os og har indflydelse på vores evne til at reagere på fysisk og psykisk kontakt med andre, til at registrer fare, til at kunne holde balancen, til at fornemme vores krop og det rum vi befinder os i.
En påvirket taktilsans hos børn vil ofte vise sig gennem ubehag ved fysisk kontakt, meget grædende børn, udad-reagerende og ofte voldsomme børn, uro i kroppen, svært ved at koncentrere sig og sensitive børn.
Kinæsthesisansen sender impulser til hjernen omkring leddenes stilling og musklernes spændingstilstand. Sansen har betydning for vores evne til at bruge led og muskler til bevægelser. Fornemmelse af vores muskelkraft, kropsbevidsthed og kropsfornemmelse. Hos kinæsthesisansen høre også tonus, som er betegnelsen for spændings tilstanden i musklerne. En lav tonus tilstand kan gøre barnets bevægelser tunge, kluntede og langsomme. En høj tonus tilstand virker derimod som en anspændthed i muskulaturen, hvilket ofte gør barnets bevægelser for kraftfulde og
voldsomme.
Synet er en vigtig del af vores bevidste balance og koordinering. Vi modtager rigtig mange sanseindtryk via synet og hænger tæt sammen med vores primære sanser. Påvirkninger på en eller flere af de primære sanser kan resulterer i bl.a. forsinket udvikling, dårlig motorik, usikker balance, sprogvanskeligligheder, indlæringsproblemer, hyperaktivitet, inaktivitet, gøre det svært at koncentrer sig og holde fokus, øget sensitivitet mm. Men generelt kan det siges at sansemotoriske udfordringer kan ses i barnets adfærd.
En god motorik og sikre bevægelser giver mulighed for at deltage i lege sammen med kammeraterne og skabe sociale relationer. Det giver selvtillid og højt selvværd hos børnene. Det modsatte kan jo så desværre også være tilfældet og en usikker motorik med alt hvad det medfører, resultere derfor også ofte i lavt selvværd og barnets tillid til egne evner.
Hvordan sikre vi så at vores børn får en god grundmotorik?
Det er faktisk ret enkelt – vores børn skal bevæge sig!
Vores små babyer skal vugges, drejes i alle retninger, vendes med hovedet ned ad, danses med, trille, ligge på maven og nusses!
De lidt større børn skal hoppe, trille, gynge, rulle, klatre, svinges med, tumle, hoppe i vandpytterne, få mudder på hænderne og nusses og meget mere!
Det vigtigste er at de har mulighed og lov til at bruge deres krop. De skal gøre sig en masse erfaringer med deres krop og deres bevægelser – og de skal have lov til at fejle og gøre det hele om og om igen. Børnene lære gennem gentagelser og øvelse. Det er her de gør sig en masse erfaringer om sig selv og omverden. Kun når en bevægelse er øvet igen og igen, kan bevægelsen blive automatiseret.
Når en bevægelse er blevet automatiseret, ligger den på rygraden og barnet skal ikke længere på energi og hjernekraft på at udføre bevægelsen. Derved er der skabt plads til at barnet kan lære nye ting – nye ting som skal øves igen og igen.
Vi vil i den følgende tid tage nogle emner omkring det sansemotoriske op og sætte fokus på forskellige områder, inspiration til lege og øvelser, som stimulerer barnets sansemotoriske udvikling samt barnets indlæring.
Kontakt Mette
Mit navn er Mette og er sansemotorisk konsulent. Jeg arbejder med børn med sansemotoriske udfordringer af den ene eller anden slags fra min klinik i Børkop ved Vejle.
Har du spørgsmål til Mette, kan hun kontaktes på mdj@sansemotorik.net
Tidligere artikler af Mette:
Mette Drescher Jensen Sansemotorisk konsulent
