Nyheder, Viden om

ABC-CD: Lær bogstavernes lyd, navn og form

Skrevet af Logopæd Mette Christensen, VIKOM

abc så ka du lære detFra firmaet Abcleg er der kommet et nyt læringsspil, som beskæftiger sig med bogstaver og lyde. Spillet indeholder fire forskellige aktiviteter, hvor der arbejdes med bogstavernes navne, lyde og form.

For hvert bogstav præsenteres selve bogstavets navn, lyd og form samt en tegning, der kobles til det enkelte bogstav. Tegningen er indarbejdet i bogstavets form, dvs. at tegningens form ligner bogstavet. Samtidig starter det tegningen forestiller også med det pågældende bogstav/lyd. Der er god overensstemmelse mellem bogstavernes lyde og de tegninger, der er valgt til de enkelte bogstaver.

Spillet er velegnet til elever med funktionsnedsættelser, da det kan betjenes ved hjælp af automatisk scanning med én kontakt. Desværre er der ikke mulighed for stepscanning med to kontakter. Scanningshastighed og farve for scannermarkør kan tilpasses. Tillige er det muligt at lave en række andre tilpasninger, fx hvilke bogstaver, man vil arbejde med og hvilke aktiviteter, man vil have vist på hovedmenuen.

Det vurderes, at spillet kan være et godt komponent i den del af begynderundervisningen i læsning og skrivning, der handler om at lære bogstavernes lyde, navne og form.

Til CD’en hører en række andre materialer, bl.a. bogstavkort og plakat med bogstaverne og de tilhørende tegninger.