Viden om

At “læse” med øjne, ører, hænder og krop

Har du nogensinde tænkt over, at du gør ting på en bestemt måde, uden at have overvejet om det nu også er den optimale måde for dig? Ofte er det tilfældigheder, der bestemmer hvor, hvornår og hvordan vi gør ting, løser en opgave eller handler i en given situation. Men når det gælder børns læring må tilfældighederne ikke råde; i stedet bør vi være meget bevidste om, hvordan de lærer og derpå søge at skabe optimale betingelser for den enkelte. En tilpasning af undervisningen til elevernes behov og styrker, kan betyde forskellen mellem succes og fiasko.

Af Helle Fisker, Pædagogisk udviklingskonsulent

Folkeskolen står i dag over for udfordringen om, at løfte børns læsefærdigheder men spørgsmålet er hvordan? – Der er ikke et entydigt svar eller enkle løsninger på dette spørgsmål, fordi svaret fuldstædig afhænger af den enkeltes potentialer og kompetencer – svaret skal findes i det enkelte barn.

Det handler generelt set om at gøre op med en traditionel opfattelse af læsning som en boglig stillesiddende disciplin, hvor alle elever sidder ved et bord og stille og roligt vender siderne i en bog. Ved at erkende at børn lærer på forskellige måder og ved at indrette undervisningen efter det, opnår vi uden tvivl at flere børn hæver deres niveau og samtidig bliver gladere for at gå i skole.

Denne artikel er ikke en beskrivelse af læsestrategier, men en præsentation af konkrete pædagogiske redskaber – et praktisk, håndgribeligt og anvendeligt værktøj, som bringer barnet i centrum og giver læreren mulighed for en differentieret, målrettet, rummelig og fleksibel organisering af undervisningen. Det er min erfaring, at vi på den måde skaber grobund for øget motivation, større engagement og samtidig bidrager til, at processen giver mening, bliver effektiv og en positiv oplevelse for den enkelte.

Ethvert barn er unikt

At børn lærer forskelligt er hverken nyt eller revolutionerende, men at vi arbejder bevidst ud fra denne kendsgerning og med konkrete materialer går ind og støtter børnene i disse forskelligheder, dét er nyt. Udgangspunktet er, at intet er lige godt for alle og det drejer sig om at skabe optimale betingelser for den enkelte. For nogle børn et det optimale f.eks. at anvende en auditiv strategi (at bruge ørerne), andre vil gerne tilbydes en visuel tilgang (at bruge øjnene), en meget stor gruppe foretrækker en taktil tilgang (at bruge hænderne) og endelig er det helt afgørende for en fjerde gruppe, at kroppen er med i processen (kinæstetisk). Disse kendsgerninger har betydning for praksis, hvor børnene skal tilbydes forskellige tilgange – også når de skal læse en bog. I denne forbindelse kunne man helt konkret, indlægge en fase 0, hvor børnene ikke bare får tilbudt én men mange forskellige måder at læse på. De får mulighed for at “læse” med både øjne, ører, hænder og krop. En fase der vil bidrage til en afgørende forståelse af den enkelte elevs præferencer.

Auditiv

 at “læse” med ørerne 

Visuel  

at “læse” med øjnene 

Taktil 

at “læse” med hænderne 

Kinæstetisk

at “læse” med kroppen 

Fase 0 Læs teksten højtSyng teksten Fokuser på lyde og udtale  Vis billeder fra bogen på OHP/power pointFokuser på tekst og billede på power point / OHP Lav Væg-ordbog  Tilbyd konkrete taktile materialer:- “Læsemaskine” – Læringshjul – Vendespil 

– “Sno-dig” 

Læs og sæt bevægelser på:- Læseteater – “Hop til side 7- kravl til side 8 – gå baglæns til side 9…” – Hentespil

Taktil at “læse” med hænderne

Når børnene “læser med hænderne” kan det være en god idé for dem at berøre de ord de læser – det øger den taktile forbindelse til materialet, og det holder øjenbevægelserne oppe i tempo. At have en nuldrebold i hånden eller sandpapir at gnide fingrene på imens der læses, vil for nogle børn være helt optimalt.

Når man vælger materialer til børn, som overvejende har en taktil tilgang til at lære, er det en god idé at kigge efter materialer, som giver børnene mulighed for at bruge hænderne, samtidig med at de læser. De har brug for helt konkrete materialer som f.eks. “læsehjul”, “Sno – dig” , ” Læsemaskine” m.m.

“Sno-læsning” er et “kort” med “hakker” i siderne og en snor i toppen. I venstre side er tekststykker og i højre side er billeder. Snoren skal vikles rundt om kortet således at snoren går fra et billede til en tekst som matcher osv.
“Læsemaskine” er en æske med tilhørende kort. På den ene side af kortet er et billede og på den anden side en tilhørende tekst. Kortet puttes i boksen med billedsiden opad, hvorefter det kommer ud med den modsatte side op og her står teksten som skal læses

Kinæstetisk at “læse” med kroppen

Når man har en kinæstetisk tilgang til at lære vil man gerne have “gang” i kroppen mens man læser. De fleste foretrækker at stå og gå mens de læser. De vil gerne dramatisere historier og spille teater, derfor er materiale, som har indbygget mulighed for dramatisering en oplagt indfaldsvinkel.

Gulvtastatur
Julie staver her på Gulvtastaturet

Når man vælger materialer til børn, som overvejende har en kinæstetisk tilgang til at lære, skal man kigge efter materialer, som giver børnene mulighed for at bruge kroppen, samtidig med at der læses. Man kan selv skabe materiale som kræver aktivitet ved f.eks. at splitte en tekst op i sætninger og placere de enkelte sekvenser rundt omkring i klassen, på gangen eller i fællesrummet. Børnene skal så f.eks. hoppe til side 7, gå baglæns til side 8 o.s.v. Gulvspil og vægspil er ligeledes oplagte, når vi skal tilgodese de børn som ønsker at “læse” med kroppen – bruge kroppen når de læser. Endelig er læseteater en fremragende aktivitet, fordi man sætter bevægelse på det man læser.

Visuel at “læse” med øjnene

Når man har en visuel tilgang til at lære bør der sættes ekstra fokus på ord (ordbilleder) og billeder, som understøtter teksten. Ofte ønsker børnene at kigge teksten igennem inden de læser den eller imens de læser. Den visuelle tilgang giver dem stort udbytte af vægordbogen(ordlister med tilknyttede billeder)bl.a. fordi de typisk er meget gode til at genkende ord – særligt unikke og specielt udseende ord. De husker billeder og symboler. Når der læses højt har de stor gavn af at være helt tæt på den der læser, så de kan se ord og billeder fra bogen imens der læses.

Når man vælger materialer til børn, som foretrækker at “læse” med øjnene, er det vigtigt, at det har et spændende lay out med mange billeder, illustrationer og tegninger. Billederne behøver ikke nødvendigvis understøtte teksten men må gerne appellere til barnets fantasi; det giver barnet chance for at “se det for sig” – at visualisere. Materiale som er bygget op efter et piktografisk princip sætter mange stor pris på.

Auditiv at “læse” med ørerne

Når man har en auditiv tilgang til at lære, er det en stor hjælp at høre teksten. Oplæsning, korlæsning, makkerlæsning er gode indfaldsvinkler hertil, men mange vil også gerne læse højt for sig selv. For nogle er det en fordel at følge med i teksten samtidig med at de lytter.

Når man kigger efter bøger til børn som har en auditiv tilgang til at lære, er det bøger med lydrette ord og en høj gentagelsesfrekvens af småord, som skal udvælges. En del af børnene vil gerne arbejde med ordlege med fokus på lydudtale og de foretrækker at lytte før der læses.

Fase 1 Børnene læser bogen – men får mulighed for at vælge mellem f.eks:

  • at have ro eller lytte til musik
  • at læse i stærk eller dæmpet belysning
  • at sidde ret op og ned ved et bord eller at sidde uformelt evt. ligge
  • at læse alene – i par – i en lille gruppe
  • at småspise og drikke samtidig med at de læser
  • at bevæge sig – f.eks. gå rundt ude på gangen mens de læser

Der findes ikke to fingeraftryk der er ens

I Fase 1, når børnene læser i en bog, bør der tages hensyn til, hvordan det enkelte barns evne til at læse påvirkes af læsemiljøet. Børnene bør have mulighed for at læse under forskellige forhold. Feks. vil nogle have stor glæde af at lytte til musik (gerne Mozart) mens de læser, hvorimod andre vil fortrække at læse et sted, hvor de har absolut ro. Nogle foretrækker at lyset er dæmpet og andre læser bedst i stærkt lys. Et læsemiljø der tilbyder, at man kan sidde uformelt og måske endda ligge ned vil tiltale en stor gruppe, mens andre vil foretrække at sidde ret op og ned, når der skal læses. At få mulighed for at kunne gå rundt(evt. ude på gangen/i fællesrummet) eller måske holde pauser ind imellem, er helt afgørende for nogle, mens det at kunne småspise eller drikke lidt vand imens, der læses er optimalt for andre. Endelig er det for nogle vigtigt at deres sociologiske præferencer bliver tilgodeset – f.eks. læser nogle bedst alene, andre foretrækker at være to, nogle har behov for at være i en gruppe og endelig er det for enkelte afgørende at læse med en voksen. Disse præferencer hænger i en vis udstrækning sammen med elevens selvstædighedsniveau, når det gælder læsning. Elever der udviser stor selvstændighed og kun har brug for begrænset lærerinvolvering i forbindelse med læsning bør tilbydes “stille læsning” ,hvor eleven læser alene eller evt. “par læsning” hvor to elever læser sammen og skiftes til at læse passager. Nogle udviser måske knap så stor selvstændighed og vil have glæde af “kor læsning” hvor to eller flere elever læser en passage i kor. Andre kan have stort udbytte af “ekkolæsning”, hvor læreren, efter at have diskuteret en passage, læser højt mens gruppen følger med i teksten – så læser læreren en sætning eller et afsnit højt og eleverne læser “tilbage”. Den svage læser vil have meget glæde af at læse med bånd. Her lytter eleven en eller to gange til et bånd hvor teksten er indtalt “ord for ord” og samtidig følger han/hun med i teksten. Efter at have gentaget denne proces et antal gange læser eleven historien eller passager højt for f.eks. læreren. Endelig er højtlæsning i fællesskab, hvor læreren læser en spændende bog med illustrationer højt for eleverne en god tilgang for de svageste elever.

At fremme resultatet for nogen og hindre det for andre

Man kunne være så fræk at påstå, at hver læsemetode, undervisningsstrategi og materiale er ensidig til fordel for en særlig måde at lære på. Brug af identiske metoder, materialer og undervisningsformer vil således kunne fremme resultatet for nogle men hindre det for andre.

Generelt sagt handler det ikke om den ene eller anden metode, men om at tilpasse hele læsemiljøet til den enkelte elevs behov og styrker – tage udgangspunkt i den enkelte og skabe optimale betingelser. Lærerens rolle er ikke at godkende og forkaste, men i stedet være “ressourcespejder” – se mulighederne frem for begrænsningerne, bygge på styrker, bekræfte, anerkende og respektere den enkelte elev.

Det handler om at koble kendskab til den enkeltes optimale betingelser med matchende praksis. For at tilpasse instruktion til elevens optimale måde er der behov for at kende mange forskellige måder. I virkeligheden kunne man sige, at det at arbejde på denne måde er med til at synliggøre fornuften i ikke bare én, men mange forskellige læsemetoder og samtidig forklare, hvordan disse forskellige metoder i virkeligheden supplerer og ikke modsiger hinanden.

Læsemiljøet kan være afgørende

Ud over at tilpasse læsemetoder, materialer m.m. er det vigtigt også at skabe trygge og fleksible rammer, hvor den enkeltes præferencer kan blive tilgodeset. I et traditionelt klasseværelse er de forhold eleverne arbejder under oftest ens og det forventes at alle sidder stille og roligt og arbejder. Men der er brug for at anlægge et mere retvisende og bredspektret syn på hvordan vi lærer. I USA har man siden 1970 forsket i, hvordan mennesker lærer og amerikanske undersøgelser har vist, at elever opnår bedre resultater, hvis der i læreprocessen tages hensyn til deres individuelle præferencer inden for lyd, lys, temperatur, indretning samt bevægelse[1].

Nogle forskere har undersøgt sammenhængen mellem lysforholdene og læseresultater. Det har vist sig at påvirke læsehastighed og nøjagtighed positivt hos de elever, hvor lys er en præference.

Hvordan lyd påvirker holdning og resultat inden for læsning har man også undersøgt og her fundet frem til, at de elever som fik tilgodeset deres præferencer for lyd opnåede højere læseresultat og holdningsscore sammenlignet med elever, som ikke fik tilgodeset deres præference for lyd. Gennemsnitlig læseforståelsesscore hos elever med præference for uformel indretning, som blev testet i et miljø, som svarede til deres præference var signifikant bedre end for de samme elever i et ikke tilpasset miljø.

Casestudier viste, at elever som havde præference for bevægelse og som fik muligheden, dæmpede deres negative adfærd. Endelig viste effekten af at tilpasse til elevers præference for energiindtag højere testscore i forhold til læsehastighed og nøjagtighed og samtidig ændrede deres holdning sig også til selv testsituationen.

“Ingen andre steder end i skoler er store grupper af mennesker stuvet så tæt sammen i så mange timer og alligevel forventes de at tilegne sig vanskeligt stof på rekordtid samt at komme harmonisk ud af det med hinanden.”

 Carol Weinsttein i 1979

Giv dem en fiskestang – lær dem at fiske

I mit arbejde som lærer og pædagogisk udviklingskonsulent har jeg haft fokus på at skabe optimale betingelser for den enkelte samt at bevidstgøre eleverne om en række forskellige faktorer, der har betydning for dem i deres læringsproces. Jeg har arbejdet ud fra mottoet om, at børn ikke blot skal fodres med fisk, men i stedet skal de udstyres med hver sin fiskestang og lære at fiske. Indsigt i egne optimale betingelser giver mulighed for at tage medansvar for egen læring og samtidig skaber det forståelse for, at vi lærer på forskellige måder og at den ene måde ikke er bedre end den anden – det afhænger udelukkende af den som skal lære. Jeg har arbejdet med denne tilgang på forskellige klassetrin og inden for forskellige fagområder og det har givet mig enormt positive oplevelser.

“For første gang glæder jeg mig til at komme i skole i morgen”

For ca. 4 år siden arbejdede jeg med et forløb “Rumlig læsning” i en 2.kl. for at finde ud af, hvad det ville betyde for eleverne at “læse” med øjne, ører, hænder og krop – få tilbudt forskellige tilgange til at læse. Eleverne blev testet før og efter arbejdet med materialet, og resultatet viste en tydelig og positiv faglig effekt af arbejdet. Dette blev understøttet af iagttagelser og børnenes evalueringer, hvor de gav udtryk for øget selvtillid og læselyst og direkte udmeldinger som f.eks. “Jeg er vild med den måde at arbejde på, det er bare sjovt og for første gang i mit liv glæder jeg mig til at komme i skole i morgen” – en af de tilbagemeldinger, som får hårene til at rejse sig på armene, giver en klump i halsen og stof til eftertanke. Tydeligvis handler det her om en elev, som har følt sig dum, men har fundet sin optimale måde og nu forstået, at det ikke er ham der er dum men at det blot handler om at få tilbudt en anden tilgang til at læse en den han er vant til.

Lærernes tilbagemeldinger var også utroligt lærerige, idet de bl.a. bekræftede min formodning om, at man oplever færre disciplinære problemer, når man skaber optimale betingelser for den enkelte – logisk fordi den enkelte ikke længere oplever frustration over kun at få vist en vej (måske en blind vej), men i stedet kan gå en anden vej – en vej som bringer frustrationen i baggrunden og selvtilliden frem.

Andre lærere udtalte:

“En læseprøve viser at specielt 3 af drengene er blevet bedre til at læse, men der er også mange sidegevinster ved at arbejde på den måde – bl.a. bliver eleverne mere ansvarlige, de bliver bedre til at samarbejde og der er færre disciplinære problemer.”

“Jeg har kun positivt at sige. Det er et stort arbejde at starte og sætte i gang, men når det er gjort er det bare at supplere. Det er en fornøjelse “

“Det er vigtigt at vi lærere tør give slip..måden at arbejde på baserer sig på gensidig tillid”

“Børnene er motiverede, da de oplever opgaverne som “legesituationer” og ikke som “skole” Samtidig oplever de rent faktisk at de når de opstillede målsætninger; såsom at stave og læse, grammatik og skrive. De oplever på den måde, at de tilegner sig viden for deres egen skyld og ikke for vores”

Mange forældre har kommenteret det, når jeg mødte dem i byen – det havde virkelig fanget børnene.”

“…Ingen er tabt på forhånd, hvis vi, både børn og voksne, åbner øjnene for at sende på “flere kanaler”. Vi erkender forskelligheden og tilpasser “tilbuddene” derefter”

Det beskrevne forløb var ikke et forskertilknyttet projekt med videnskabelig tyngde som man kan udlede veldokumenterede konklusioner ud fra, men det “fortæller” på sin måde, hvad optimale betingelser gør ved børn. Resultaterne ligger dog helt i tråd med videnskabelige forskningsresultater på lignende forhold foretaget i USA. Men pædagogisk nytænkning skal ikke udelukkende bygge på “hårde” forskningsresultater, men i lige så høj grad på det, vi som lærere oplever “virker” – vi skal tro på det vi ser og hører. Bob Dylan siger det så rigtigt “Man behøver ikke være metrolog for at se hvilken vej vinden blæser”.

Pilotprojekt “læsestile”

I 2006 fik jeg chancen for at være med i projekt “Læsestile” i Esbjerg. Pilotprojektet afprøves på to skoler på 2. og 4. årgang. Målet med projektet er, at eleverne får indsigt i egen læsestil, at elevernes læseniveau hæves og læselysten forbedres. Derudover er målet, at lærerne får indsigt i elevernes forskellige læsestile og får redskaber til at differentiere undervisningen i forhold til hertil. Som kursusinstruktør for de involverede lærere, pædagoger og læsekonsulenter har det været interessant og lærerigt at deltagelse i de løbende erfaringsudvekslingsmøder og høre, hvad projektet betyder for børnene og for lærerne. Dette suppleret med besøg i projektklasserne, få lov at være med og opleve børn, der “læser” med øjne, ører, hænder og krop, se teori omsat i praksis, har været fantastisk. Børnenes begejstring og glæde kunne ikke skjules og deres uforbeholdne meget positive tilbagemeldinger bekræfter, hvor afgørende det kan være at skabe optimale betingelser for den enkelte.

Langhåret pædagogik og ragnarok

I forbindelse med foredrag og kurser, hvor jeg inspirerer og videregiver min erfaring, bliver jeg ofte spurgt om det ikke er vanskeligt at “undervise” på så mange forskellige måder. Andre spørger, om det ikke er en langhåret pædagogik uden struktur og som tillader at børnene hænger i gardinerne og gør fuldstændig som det passer dem – og hvad med dem som lærer bedst ved at bruge kroppen – skal de så henvises til gymnastiksalen og lære at slå kolbøtter, stå på hoved mens de andre læser? – Mit svar på alle disse spørgsmål er NEJ! Det handler ikke om, at børn, der eksempelvis lærer bedst ved at bruge kroppen skal lære noget andet – målet er det samme for alle, men processen er forskellig, fordi den tager højde for, hvordan den enkelte bedst lærer.

Hvad angår spørgsmålet om børn kan gøre, som de har lyst til er svaret: tværtimod. Jeg lægger op til en meget målrettet undervisning med tydeligt definerede faglige mål: HVAD og læringsmiljøet sammen med de konkrete materialer giver svaret på processen: HVORDAN – differentierede undervisningsformer og forskellige materialer. Børnene bliver gjort opmærksom på deres egen læringsproces. Målet tydeliggøres for dem og samtidig kan de se, at tilgangen er forskellig. Vi lærer forskelligt. Lige netop dette er inspirerende for børn og voksne, fordi man får oplevelsen af, at man kan lære på mange forskellige måder.

Ud over kendskab til hvordan man kan matche elevernes styrker og skabe det optimale trygge læsemiljø, er det naturligvis stadig vigtig at sikre, at læsematerialet er interessant samt at have høje forventninger til den enkelte elev.

Hvis vi altid gør, hvad vi altid har gjort, vil vi få, hvad vi altid har fået!

Som skolen og samfundsdebatten er i dag, er det lidt havregrødsmetoden, der bliver lagt vægt på. Lidt groft sagt bliver det nemt til, at hvis du ikke kan lide havregrød, skal du bare have noget mere af det. Så hvis du ikke kan læse, skal du bare læse noget mere(på den samme måde) Men den tilgang holder ikke, tværtimod – den nedbryder børnenes selvtillid i stedet for at hæve niveauet.

Vi bør have en ambitiøs mission om at skabe et professionelt udviklingsorienteret læringsmiljø, som er umiddelbart tilgængeligt for alle og som udvikler den enkelte “bredt”. Der skal findes alternativer til den »normale« undervisningsform – nye redskaber, udvide lærernes repertoire og tilføje til det der allerede er i forvejen – det gode lærere allerede gør!

Helle Fisker

Helle Fisker er kendt som foredragsholder, forfatter og sparringspartner i konkrete udviklingsprojekter på skoler/i kommuner.

Helle Fisker har fokus på et udviklingsorienteret undervisningsmiljø, udgiver utraditionelt, banebrydende undervisningsmateriale og står bag udviklingen af Tænkeboxen, Læringskassen samt Pædagogiske tavler til det multifunktionelle klasseværelse. Læs mere på http//www.hellefisker.dk/


[1] Yderligere uddybning af 800 studier udført af forskere ved 120 højere uddannelsesinstitutioner findes på http://www.learningstyles.net/ samt bogen “Læringstiler”af Shirley Griggs, Rita Dunn , Universitetsforlaget 2004