Lav jeres egen sansekasse ved f.eks.at skære hul i låget på en papkasse.
Lad børnene være med til at dekorere kassen.
Fyld med en pose røde linser – som og føles rare mod hånden der søger, og tingene der lægges i kassen kan “putte” sig i.
         
Ideer til “gem, føl og beskriv “(f.eks. hård, blød, rund, firkantet, tung, let, “er det noget du kender”?)
Lad hver enkelt barn finde og bestemme en “hemmelig håndfuld” – en lille ting eller et stykke legetøj, som kommes i kassen.                  
         
Fra tur i naturen kan hjembringes ting til SANSEKASSEN: sten, grankogle, agern, træstykke, muslingeskal……

Gem, føl og beskriv dagligdags ting som teske, tandbørste, vat, tøjklemme, sandpapir……
Gem, føl og identificer institutionens beholdning af legetøj f.eks. vilde dyr, skovens dyr, husdyr.

Se en af vores produkter som træner følesansen her.

Skrevet af Kirsten Bach

Alle undervisningsmaterialer indeholder opgaver med skrivefelter, hvor eleverne har mulighed for at anvende CD-ORDs læse- og skrivestøttefunktioner, når de arbejder med opgaverne på computer. Computeren skal have installeret Adobe Reader mindst version 8 for at skrivefelterne fungerer i pdf filen..

Hvis materialet printes ud kan andre elever samtidig arbejde med opgaverne i det trykte engangshæfte. De kan evt. bruge C-Pen20 og Penlæser-programmet fra SecondGuess til oplæsning af de ord og sætninger, de behøver hjælp til………eller de kan bare læse opgaverne selv.

Hvert opgavehæfte har:

• entydige illustrationer
• få opgaver på hver side
• et let tilgængeligt sprog
• genkendeligt layout og indhold
• mange gentagelser
• motiverende sjove illustrationer
• god anvendelse som “kasseopgave”  

 Se vores digitale hæfter her

Børns og den sansemotoriske betydning
Børns sansemotorik har betydning for den almene udvikling. Med sansemotoriske træning kan man fx forebygge og mindske indlæringsvanskeligheder og ligeledes kan det være med til at øge koncentrationsevnen. Det fysiske miljø skal give børnene mulighed for at bevæge sig og samtidigt skal det være inspirerende.

Ifølge nyere forskning viser det sig, at børn der bevæger sig meget, også lærer mere i de boglige fag end de passive børn.

Sanserne og motorikkens betydning for børnehavebørn
Når der tales om børns sansemotoriske udvikling er det den bevægelsesmæssige udvikling der menes. Ved at sanse og bevæge sig udvikler barnet sit centralnervesystem (rygmarv, hjernestamme, lillehjerne og storhjerne). Motorik består af tre elementer: grundmotorik, grovmotorik, finmotorik og disse elementer hænger uløseligt sammen. Hvis barnet ikke har udviklet sine sansemotoriske evner, kan det føre til vanskeligheder for det enkelte barn. Disse vanskeligheder kan være: sprog, indlæring, socialisering, adfærd (fx hyper/inaktivitet), opmærksomhed, koncentration, bevægelse og psykisk/fysisk balance. 

Taktilsansen
Taktilsansen er tæt knyttet til sanseceller i hud og slimhinder. Nogle sanseceller er tættere placeret på kroppen end andre steder, fx har forsiden af kroppen flere føleorganer end ryggen. Der er 2 adskilte systemer:

Det beskyttende system
Aktiveres af overfladisk berøring, smerte eller temperatursvingninger, og som vil få barnet til at trække sig væk eller få barnet til at søge mod en påvirkning som det finder behageligt, fx morens bryst.

Det diskriminerede system
Denne følesans sættes i gang af barnet ved at det føler på alt, og på denne måde finder det ud af hvordan verden er indrettet. Til tider kan det beskyttende system dominere og så vil barnet blive berøringssky, altså taktilsky.

“Et spædbarn, der ikke berøres nok, får et skævt følelsesliv.” Sådan definerer DGI sansemotorikkens betydning.

Balancesansen (vestibulære)
Sansen er lokaliseret til det indre øre. Sansen registrerer hovedets bevægelser, stilling, tyngdekraft i forhold til kroppen og om det er individet, eller omgivelserne der bevæger sig. Alt dette har betydning for sansesamspillet. Vores samlede balance er afhængig af balancesans, taktilsans, stillingssans og synssansen.

Stillingssansen (kinæstesisans)
For at stillingssansen er optimal, skal taktilsansen og balancesansen være i orden. Gennem leg og aktivitet lærer børn om verden omkring dem, og på denne måde udvikler de rum- og retningsfornemmelse. Stillingssansen hjælper børn til at udvikle præcise bevægelser og kropsbevidsthed. Stillingssansen stimuleres hver eneste gang barnet selv laver en aktiv bevægelse.

Sanseintegration
Den sansemotoriske udvikling hos børn er et integreret led i den almene udvikling. Jean Ayres har skrevet om den kognitive udvikling hos børn og da vores målgruppe er de 4-6 år vil vi koncentrerer os om tredje og fjerde niveau. Motoriske aktiviteter er ligeså værdifulde som sanseindtrykkene, der er med til at organisere indlæringsprocesser. Jean Ayres har opdelt niveauerne i grove træk for at gøre det anskueligt på hvert enkelt niveau. Niveauerne skal ses som et hjælpemiddel til, hvordan børns udvikling kan forgå og ikke i forhold til det enkelte barns alder. Sanseintegrationen er en løbende proces som ikke foregår i et bestemt tempo og det centrale princip er, at kontrollere sanseindtrykkene fra balancesansen. Børnene arbejder og udviklere sig ikke på et enkelt niveau ad gangen, men arbejder på flere niveauer samtidigt.

Se et udvalg af vores læringstæpper

Der læres ivrigt bogstaver med kroppen på Alfabettæppet

Motorik
Motorik er de bevægelser alle børn gør ens uanset tidsalder, geografi, social status og kultur. Det er de reflekser, som ligger i barnet og som ikke skal læres fx søge-, sutte- og gribereflekser. Grundmotorikken udvikles som regel i en bestemt rækkefølge som fx ved at krybe, kravle, gå osv. Det er igennem grundmotorikken at grov og finmotorikken udvikles. Grovmotorik er betegnelsen for bevægelser hvor de store muskelgrupper som skulder, albue, hofte og knæled bliver brugt. Grovmotorik benyttes fx ved at rulle, krybe, gå, hoppe, løbe og balancere. Finmotorik er betegnelsen for bevægelser hvor de små muskelgrupper som fodens, øjets, mundens og mimikkens led og muskler, bliver brugt. Finmotorikken benyttes fx gennem fingrenes bevægelser. Det er vigtigt for håndens finmotoriske udvikling, at barnet har kontrol over nakke -, skulderområdet og hele armen. Denne kontrol kommer via den grovmotoriske udvikling.